• Home
  • Blog
  • Vælger du bare det øverste seobureau?

Vælger du bare det øverste seobureau?

“Det øverste seo-bureau må jo vide, hvad de laver,” sagde han.

Og det er selvfølgelig rigtigt. For det kræver både viden, tid og knofedt at komme op på side 1 på et efterstræbt søgeord.
Jeg har været seotekstforfatter i halvandet årti. Aktuelt har jeg faktisk pæne placeringer på det ord. Så jeg kan sagtens se logikken.

MEN …

Hvis jeg skulle finde hjælp til seo, ville jeg ALDRIG bare vælge det øverste “seo bureau”.
Der er mange andre ting end Googleplaceringer, du skal se på, før du vælger en samarbejdspartner til seo – hvis du spørger mig.

Fordi:

  • Nogle bureauer fokuserer på bestemte brancher. Men den viden og de linkmuligheder, bureauet har, skal matche din virksomhed.
  • “SEO bureau” er jo ikke det eneste søgeord, du kunne bruge til at finde en samarbejdspartner.
    Du kunne også søge efter fx seotekstforfatter, seoarbejde eller seokonsulent.
    Kort sagt: Hvis du ikke ved, hvor mange søgninger der er på ordet – eller hvor populært det er – så aner du heller ikke, hvor flot den topplacering er.
  • Hvis du ikke ved, hvor længe seobureauet har eksisteret, giver det ikke mening at sammenligne Googleplaceringer. Det kan jo være, at konkurrenterne nedenunder er kommet senere i gang!
  • Min vigtigste indvending: Hvis du uden videre vælger det øverste seo-bureau, laver du ingen research.
    Og det er ærgerligt. Du skal i hvert fald læse nogle kundeanmeldelser og se, hvad folk siger:
    Hvordan var rådgivningen, resultaterne, prisen og samarbejdet?
    Det er også vigtigt. Det er mindst lige så vigtigt som de resultater, bureauet praler af!

Kort sagt: Det er betryggende, at din virksomheds nye seo-partner har gode placeringer på vigtige keywords.
Men hvis du KUN fokuserer på det – så vælger du måske forkert.

Har du brug for hjælp? Så er du velkommen til at booke en rådgivning i min kalender.
Første rådgivning koster dig nul kroner, og du får svar på, hvordan en erfaren tekstforfatter og webnørd kan hjælpe dig.

Værd at vide

Hvad er et crawlbudget?

Hvad er et crawlbudget?

“Jeg vil IKKE have tekst på forsiden!”

“Jeg vil IKKE have tekst på forsiden!”

3 ting, der holder dig tilbage som behandler eller konsulent:

3 ting, der holder dig tilbage som behandler eller konsulent:

Pillar content – grundlaget for SEO topic clusters

Pillar content – grundlaget for SEO topic clusters