Kong Frederik trigger AI-frygt

Uha, sikke en ståhej.

En masse mennesker er vrede over, at en masse ANDRE mennesker synes bedre om et AI-genereret maleri af kongen end et ægte maleri.

Det ægte maleri er nemlig lavet af et ægte menneske, der har brugt år på at uddanne sig og nærstudere ham.
Kritikerne fremfører, at:
– AI er ikke kunst!
– AI er bare gennemsnittet af det hele!
– AI er kun en poleret overflade!

OK, men hvorfor nu al den virak? Kan vi ikke være ligeglade med, om andre liker et AI-maleri?
Nej … For virakken skyldes FRYGT.
– Frygt for, at kunsten bliver overflødig
– Frygt for, at mennesket selv måske bliver overflødigt …

Måske glemmer vi noget helt simpelt:

Botten kan KUN generere et glansbillede af Frederik, fordi menneskelige malere gjorde det FØRST.

Det samme gælder noget så enkelt som virksomhedstekster, som jeg arbejder med:

Man får først for alvor en tidsbesparelse med AI, når man HAR seks-syv gode mennesketekster om en virksomhed FØRST.

For det er på grundlag af de tekster, en bot kan lære at ramme den rigtige tone og de rigtige argumenter.

Kunst bliver ikke overflødig bare på grund af AI. Det gør vi mennesker og vores arbejde heller ikke.

Vi skal nok finde på noget at lave, og som tekstforfatter har jeg altså stadig opgaver i kalenderen!

Billedet er  uredigeret AI, den har du nok fanget, men jeg skal oplyse det.

Værd at vide

Hvad er AEO?
Billige SEO-tekster? Det kan også blive for billigt
Nej, du skal ikke droppe SEO efter AI
Hvad er et crawlbudget?

Få kurset Skriv godt med AI