Tekstforfatter er ikke en beskyttet titel. Enhver kan kalde sig tekstforfatter.
Men i praksis er de fleste tekstforfattere akademikere eller journalister.
Vil du gerne være tekstforfatter i en virksomhed – men ved ikke helt hvordan du kommer i gang?
Her kan du blive klogere på, hvordan du bliver tekstforfatter.
Hvad laver en tekstforfatter i en virksomhed?
Typisk står tekstforfattere for:
- Nyhedsbreve
- Søgemaskineoptimerede salgstekster og blogindlæg
- Pressemeddelelser
- Opslag på sociale medier
- Evt. intern kommunikation, fx intranet, personaleblad osv.
Skal man have en uddannelse for at blive tekstforfatter?
Nej. Men det kan være en god ide.
En uddannelse kan give:
– Sproglig sikkerhed
– Struktur
– Metode
– Træning i research
Men en uddannelse gør dig ikke automatisk til en dygtig tekstforfatter.
Skriv – det gør forskellen
Du lærer faget ved at:
– Skrive mange tekster
– Få feedback
– Redigere hårdt
– Forstå, hvad der virker
– Se, hvordan kunder reagerer
Som ny skribent har du “drømmekraft.” Men erfaring giver dig også faglig dømmekraft.
Hvis du vil være SEO-tekstforfatter
Så skal du kunne:
– Forstå søgeintention
– Strukturere information
– Arbejde med søgeord
– Tænke i topic clusters
Det handler om at nørde SEO-viden og arbejde systematisk.
Er der en fremtid efter AI for tekstforfattere?
Det er svært at spå. Men ja. Jeg tror det.
Til gengæld er det blevet sværere at komme i gang som freelance-tekstforfatter. Og sværere at blive hængende i faget.
Da jeg selv begyndte som freelance-tekstforfatter, var Google langt mindre krævende end i dag.
Jeg begyndte at tilbyde mit tekstarbejde på Amino, og der var pæn efterspørgsel på billige SEO-tekster, som kunne bringe hjemmesider op på Google.
Dengang lød en typisk opgave sådan: “Skriv tekster om sommerhuse på Sjælland. Søgeord i første tekst: Sommerhuse på Sjælland. Næste tekst: Sommerhuse i Gilleleje. Næste tekst: Sommerhuse i Hillerød. Næste tekst …”
Du forstår.
Teksterne gav heller ikke ret mange penge. Til gengæld var de ret nemme at skrive. Der var ikke særlig meget research. Og det gjorde ikke noget, at SEO-teksterne lignede hinanden. Bare ordlyden ikke var den samme.
Sådan fungerer markedet ikke i dag
SEO-tekster af den slags vil ingen betale for i dag.
Google ændrer hele tiden algoritmen. I dag betragtes det ikke som god SEO at producere rigtig mange tekster, der er næsten ens.
Desuden kan AI producere den slags SEO-tekster meget hurtigere end mennesker.
Det betyder, at det kræver mere at blive tekstforfatter i dag end dengang.
Det er simpelthen ikke mere nok, at du kan skrive godt og fejlfrit.
Du skal helst også kunne forstå hele markedsføringsmekanikken og tænke strategisk.
Derfor har du en fordel, hvis du kan påtage dig:
- Kundeinterview, hvor du stiller de spørgsmål, der får dig hele vejen rundt om emnet
- Planlægning af content strategi på basis af data
- Rådgivning om valg af søgeord til SEO.
Vil du gerne være tekstforfatter?
Så vil jeg anbefale dig, at du:
- Får en uddannelse, hvor du skriver meget, gerne kommunikationsuddannelsen
- Sætter dig grundigt ind i SEO, hvis du forventer at få brug for det
- Hurtigst muligt begynder at tage kundeopgaver
- Husker at gemme alle dine tekster
- Beder kunderne om anbefalinger
- Husker at dokumentere alle resultater, når det er muligt
- Opretter din LinkedIn-profil og arbejder på at udvide dit netværk
- Skriver dine egne opslag på LinkedIn ofte – for at vænne dig til, at dine tekster bliver læst og kommenteret.
God skrivelyst.