Professionel tekstforfatning - hvad er det?
Professionel tekstforfatning er det håndværk at skrive tekster, der skaber klarhed for læseren – og hjælper dem med at tage stilling.
Ikke ved at sige alt, men ved at sige det rigtige.
Da jeg selv begyndte at bruge betegnelsen tekstforfatter, var det med en vis ærefrygt.
Jeg havde allerede skrevet for mange virksomhedskunder, men jeg vidste også, at det ikke var nok at kunne formulere sig eller være kreativ.
Titlen tekstforfatter er ubeskyttet. I teorien kan alle kalde sig tekstforfatter.
Men det er kun i teorien. I praksis kræver professionel tekstforfatning erfaring, metode og overblik.
Jeg er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet og certificeret content writer fra Smartblogger ved Jon Morrow. Derudover har jeg taget kurser i SEO, Emotionelle Kundetyper og e-mail marketing.
Men det er ikke uddannelsen i sig selv, der definerer faget. Det er arbejdet i praksis.
Professionel tekstforfatning er mere end ord
Det handler om:
- prioritering
- fravalg
- rækkefølge
- og sammenhæng
En professionel tekstforfatter arbejder med tekster, der:
- matcher den valgte genre
- er struktureret, så det vigtigste står klart – også ved skimning
- har en tone of voice, der passer til virksomheden
- formidler ét klart hovedbudskab
- er sprogligt sikre og velformulerede
Kort sagt: En professionel tekstforfatter kan sikre, at virksomhedens budskaber og sprogtone hænger sammen og skaber de forventede reaktioner.
5 myter om professionel tekstforfatning
Mange forestillinger om tekstforfatning står i vejen for at forstå, hvad professionel tekstforfatning egentlig er. Her er de fem mest udbredte.
Myte 1: “Professionel tekstforfatning? Næ, jeg skal bare være autentisk”
Autenticitet er ikke nok.
I markedsføring skal du ikke fortælle alt. Du skal kun fortælle det, din målgruppe har brug for at vide for at kunne tage stilling.
Derfor kræver professionel tekstforfatning, at skribenten ved:
- hvem teksten skal skrives til
- hvad der skal prioriteres
- hvad der skal udelades
- og hvordan læseren helst skal reagere
Autenticitet uden struktur skaber ofte mere støj end klarhed.
Myte 2: “Gode tekster er en smagssag”
Det er vigtigt, at du kan stå inde for dine tekster.
Men professionel tekstforfatning bygger ikke på mavefornemmelser alene.
Gode tekster kan kendes på:
- om læseren forstår budskabet
- om teksten skaber relevant synlighed
- om du får henvendelser fra de rigtige mennesker
Tekst er ofte det sted, hvor uklarhed enten bliver afsløret – eller løst.
Myte 3: “Ingen læser lange tekster på nettet”
Det er sandt.
Men netop derfor er professionel tekstforfatning vigtig.
For når læsere skimmer, skal det væsentlige stå klart, uanset hvor blikket falder.
Desuden er tekster afgørende for synlighed i Google.
Gratis trafik opstår ikke uden tekster, der svarer på det, folk leder efter.
Myte 4: “AI gør professionel tekstforfatning overflødig”
Nej, slet ikke.
AI kan skrive hurtigt. Men AI er først og fremmest en hjælp til tekstforfatteren. Ikke en erstatning.
For det sværeste er stadig:
- at vælge, hvad der skal siges
- hvad der skal udelades
- og i hvilken rækkefølge det giver mening for modtageren.
Myte 5: “Alle kan genkende gode tekster”
Forkert.
Mennesker, som ikke selv er tekstforfattere, vurderer tekster på mavefornemmelse. Ikke faglighed.
Som professionel tekstforfatter kan jeg se, at teksten er god, når:
- Teksten rammer målgruppen rent
- Teksten er skrevet i samme sprogtone hele vejen
- Teksten er velargumenteret
- Teksten er velskrevet og velstruktureret.
Kort sagt: En god salgstekst tiltaler nogle stærkt - og får andre til at klikke væk.
Og det er ikke et problem. Tværtimod. Det er tegn på, at teksten fungerer.
Har du brug for professionel tekstforfatning?
Du har brug for professionel tekstforfatning, hvis du vil:
- tiltrække flere af de kunder, du helst vil arbejde med
- findes i Google uden kun at betale for annoncer
- hjælpe læserne, så de får lyst til at samarbejde med din virksomhed
- gøre det soleklart, hvem der skal handle med din virksomhed - og hvorfor.
Du er velkommen til at booke en gratis rådgivning. Jeg er klar til at hjælpe dig med tekstforfatning.