Har du lagt din bogdrøm på hylden? Støv den af nu!

Jeg har altid været glad for at hjælpe folk med at gøre bogdrømme til virkelighed. For jeg forstår jo drømmen – jeg er cand.mag. i litteraturvidenskab og har selv udgivet to (læserroste) bøger.

Som tekstforfatter, redaktør og ghostwriter har jeg også haft en del bogprojekter. Både for forlag, selvstændige og private kunder.

Engang redigerede jeg en bog om chatrobotter – før de var overalt på nettet.
En anden bog handlede om, hvordan vores skattesystem påvirker den sociale mobilitet.

Sven-Åges bog var liv eller død

Så var der Ken Brerups romaner om Pontus Parley. De fyldte også en del i min kalender en overgang.

For slet ikke at tale om Sven-Åge. Hans bog gjorde et stort indtryk, fordi den var liv eller død for ham. Bogstavelig talt.

Bogen handlede nemlig om hans liv med sygdom. I forordet står der:
“Jeg skulle have været død. Men jeg fik lov at leve.”
Det var en sjov og glad bog – og den var hans takkegave til plejepersonalet.

Nogle bøger skulle udgives på et forlag, andre privat. Andre skulle forvandles til e-bøger til markedsføring.

Men alle bøgerne gjorde en drøm til virkelighed – og jeg elskede at være med.

Alligevel har jeg aldrig rigtig markedsført mine bogydelser. For det er tidsslugende arbejde at skrive, redigere og rette bøger. Mange skribenter blev aldrig mine kunder. For de syntes, det var for dyrt at få en professionel redaktør – selvom jeg ikke er specielt dyr.

Derfor er der desværre mange bogdrømme, der aldrig bliver andet end luftige tankebobler.

Med AI er en ny tid begyndt for dit bogprojekt

Din bog skal selvfølgelig stadig redigeres og rettes af en menneskelig redaktør. Men i dag tager AI noget af det enormt tidsslugende arbejde med transskribering og korrektur. Det betyder, at jeg kan fokusere mere på rådgivning og redigering.

Derfor:
Har du også lagt din bogdrøm på hylden, fordi det var for tungt, dyrt og besværligt at få professionel hjælp?

Så tag den frem igen nu.
Jeg hjælper dig videre i teksten. Den første halve times rådgivning koster dig aldrig en rød øre.

Værd at vide

Den absolut komplet helt forkerte måde at bruge AI til tekst
AI-tekst – hvad kan du forvente – og hvad kræver det?
Glem AI-detektorer. De er værdiløse.
Har du lagt din bogdrøm på hylden? Støv den af nu!

Få kurset Skriv godt med AI