Jeg fik min første hjemmeside for næsten tyve år siden. Det er jo helt vildt.
Dengang tog det en uges tid, for webdesigneren kodede den fra bunden.
Men det var dengang. For i dag kan du få en hjemmeside på fem minutter. Klik, klik, klik! Hjemmeside klar. Eller hvad?
Din AI-hjemmeside kræver en hel del tilpasning
Selvom AI kan levere et flot resultat på få minutter, kan der stadig mangle en hel del, før hjemmesiden er klar til at repræsentere din virksomhed.
Det betyder, at du sandsynligvis har en hel del arbejde at gøre, før du udgiver den.
Her er tre typiske faldgruber, du bør være opmærksom på.
1. Generisk design
AI er god til webdesign, der ligner det, andre i branchen allerede har.
Men det er ikke nødvendigvis en fordel, hvis din virksomheds nye hjemmeside ligner hundredvis af andre hjemmesider.
Løsningen er en gennemtænkt brandingstrategi
Design, billeder, budskaber og tekster skal spille sammen, så de tiltrækker de kunder, du helst vil arbejde med.
Her kan BuyLogic/Emotionelle Kundetyper være en nyttig metode. Metoden hjælper dig med at tilpasse virksomhedens kommunikation til kundernes købemotivation. Jeg forklarer længere nede, hvordan jeg arbejder med den.
2. Funktioner, der ikke virker
Et AI-værktøj kan præsentere dig for et imponerende resultat, selvom vigtige funktioner mangler eller ikke virker efter hensigten.
Du opdager måske først problemerne, når en besøgende forsøger at bruge hjemmesiden.
Det kan eksempelvis være:
Billedproblemer
Måske er der tomme billedfelter på hjemmesiden.
Knapper, der ikke fungerer
Når dit AI-site er klar, skal du selv sørge for, at knapper og menuer faktisk linker derhen, hvor de skal. For ellers sker der præcis ingenting, når gæsten klikker.
3. Forfærdelige tekster
AI kan sagtens levere en bunke tekst til din hjemmeside.
Men det betyder bestemt ikke, at teksten rammer den rigtige kundes smag.
Det betyder heller ikke, at sætningerne hænger ordentligt sammen og virker nogenlunde naturlige på dansk.
Typisk vil AI-teksten indeholde:
– Klodsede formuleringer, der lyder unaturlige på dansk: “Din hud i sin bedste glød”
– Tomme klichéer og generiske formuleringer, der passer på alle i branchen: “Vi leverer kvalitet”
Det er ikke meningen med webtekster. For gode webtekster skal forklare, hvem der skal vælge netop den virksomhed – og hvorfor.
Som tekstforfatter arbejder jeg med BuyLogic/Emotionelle Kundetyper for at sikre, at hjemmesiden passer til de kunder, du vil tiltrække.
Din hjemmeside er ikke klar, hvis du svarer nej til ét spørgsmål
Før du udgiver din virksomheds nye hjemmeside, skal du tjekke den grundigt igennem.
Det tjek afslører sandsynligvis, at du skal ændre en hel del, før du kan udgive den:
Tjek:
– Står det helt klart, hvem der skal vælge den virksomhed – og hvorfor?
– Henvender både design og tekst sig til samme Emotionelle Kundetype?
– Er det tydeligt, hvem der står bag, og hvorfor de er værd at stole på?
– Er der gode kundecases?
– Er teksterne præcise, overbevisende og optimeret til søgemaskiner?
– Fungerer design, knapper, menuer og kontaktformularer på små og store skærme?
– Er der SSL på hjemmesiden, så alle trygt kan bruge den?
– Loader hjemmesiden hurtigt?
– Er der taget stilling til cookieblokering? Og er der cookieblokering, hvis der skal være det?
Hvis svaret på bare ét spørgsmål er nej, er der stadig arbejde at gøre.