Det vigtigste er ikke, at du elsker din tekst

Udvander du teksten for at være “autentisk?”

 “Sådan ville jeg ikke selv sige det.”
“Det føles ikke helt som mig.”
“Jeg vil gerne kunne stå inde for hvert ord.”

Du skal have det godt med teksten. Men du behøver ikke elske hvert eneste ord. 

For en tekst er ikke skrevet for at dokumentere, hvem du er.
Den er skrevet for at tiltale den kundetype, du gerne vil arbejde med.

Og de to ting er ikke altid det samme.

Når du forsøger at få teksten til både at:

  • føles helt rigtig for dig

  • og ramme præcist hos kunden

så bliver den tit uklar og vag. 

Sådan arbejder jeg med tekstforfatning

Når jeg skriver tekster til din virksomhed, skriver jeg ikke ud fra min personlige smag. Eller din!
Jeg trækker nemlig på den forskningsbaserede metode BuyLogic/Emotionelle Kundetyper.
 
Først klarlægger vi sammen, hvad der får dine læsere til at købe.
Derefter skriver jeg tekster, der matcher købsmotivationen hos de rigtige kunder.

Købsmotivationen kan være:

  • et ønske om sikkerhed og tryghed
    eller
  • et ønske om stimuli og spænding
    eller
  • et ønske om at nå et mål hurtigt
    eller
  • et ønske om velvære og omsorg.

Når købsmotivationen er fastlagt, ved jeg, hvilken sprogtone teksterne skal ramme.

Så kan jeg skrive fx nyhedsbreve eller SEO-tekster, der appellerer til de rigtige kunder, mens andre klikker væk.

Hvis teksten gør det – så er teksten rigtigt ramt. 

Også selvom den udfordrer din egen smag en smule. Og ofte netop derfor.

Det er din tekst

Du kan komme med ændringsønsker. Jeg retter til.

Det betyder ikke altid, at jeg er enig. Men det er din tekst. 

Værd at vide

Hvad er AEO?
Billige SEO-tekster? Det kan også blive for billigt
Nej, du skal ikke droppe SEO efter AI
Hvad er et crawlbudget?

Få kurset Skriv godt med AI