Den absolut komplet helt forkerte måde at bruge AI til tekst

Lægger du bevidst sprogfejl ind i din tekst for at få den til ikke at ligne AI? Forhåbentlig ikke!

Det er nemlig en rigtig skidt idé.

Men ikke desto mindre anbefaler folk lige nu hinanden at lægge bevidste sprogfejl i teksterne. Netop for at teksterne skal se mere “menneskelige” ud! 

3 problemer ved bevidste sprogfejl

  1. Sprogfejl afslører IKKE AI – for AI laver også fejl.
    Desværre kan mange mennesker ikke se de fejl. Så de tror, at når teksten er “skrevet” med AI, er den selvfølgelig fejlfri. Men det er slet ikke sikkert, det er rigtigt.

  2. Sprogfejl er et problem i tekster – også efter AI.
    Ifølge en undersøgelse fra Dansk Erhverv er dårligt sprog og sprogfejl noget, der får os til at fravælge virksomheder. Så hvis du lægger sprogfejl ind med vilje, svækker du både troværdighed og forståelighed. Hvorfor dog gøre det?

  3. Gode tekster opstår ikke, fordi du undgår AI.
    Gode tekster har rygrad: Teksterne viser din faglige viden og dømmekraft. Og dine holdninger til kunderne: hvem du bedst kan hjælpe – og hvem du hellere sender videre til dine kolleger.

Og ærlig talt: Hvis du virkelig behøver bevidste sprogfejl for at vise folk, at du er et menneske, så er din tekst på glatis. Du behøver IKKE spørge dig selv, om din tekst er for perfekt rent sprogligt. Du skal meget hellere spørge dig selv, om den er vattet, generisk eller holdningsløs. Gør noget ved det!

Det her bør du ikke gøre:

  • Lægge stave- eller grammatikfejl ind med vilje
  • Drøne nettet rundt i jagten på AI-detektorer – de er værdiløse!
  • Poste uredigeret og ulæst AI-tekst direkte


Gør hellere det her:

  •  Læs AI-tekster grundigt igennem og ryd generisk indhold ud
  • Definér din favoritkunde
  • Få styr på din virksomheds sprogtone.
    Jeg vil gerne hjælpe dig med tekstforfatning og oprettelse af en AI-skriveassistent, der er tilpasset præcis din virksomheds sprogtone.

Værd at vide

Den absolut komplet helt forkerte måde at bruge AI til tekst
AI-tekst – hvad kan du forvente – og hvad kræver det?
Glem AI-detektorer. De er værdiløse.
Har du lagt din bogdrøm på hylden? Støv den af nu!

Få kurset Skriv godt med AI