Hemmeligheden ved salgstekst, der sælger? Den er simpel

Efter AI er det blevet lettere at skrive en tekst. Altså … en eller anden tekst.

Men det betyder jo desværre bare ikke, at alle tekster virker.

Jeg har været SEO-tekstforfatter i mange år.

Men nu skal jeg fortælle dig en hemmelighed.

Overfokusering på SEO kan svække din salgstekst

Det er noget, jeg tit ser hos mine kunder.

De leverer en lang tekst, der svarer på alt.

Det eneste, den ikke rigtigt svarer på, er:

  • Hvem skal handle her?
  • Hvorfor skal de netop vælge den virksomhed?
  • Hvad skal de gøre nu for at komme videre?

Det er et problem.

For SEO kan skabe synlighed. Men SEO skaber ikke automatisk salg.

Problemet: Din salgstekst kommer til at ligne Wikipedia

Du har nok hørt, at du skal have alle søgeordene ind i teksten. Helst højt oppe i teksten.

Men søgeordene må ikke få lov at diktere tekstens struktur.

Lad os tage et eksempel på, hvordan det kan ske alligevel.

Eksempel: Du er stresscoach og vil skrive en salgstekst.

Hvis du bygger teksten ud fra de spørgsmål, folk søger på, ser overskrifterne måske sådan ud:

Hvad er stress?

Hvilke symptomer er der på stress?

Hvad skyldes stress?

Hvordan behandles stress?

Hvordan forebygger man stress?

Og så videre.

Linje efter linje efter linje …

Det kan godt være, du får en slags blogindlæg ud af det.

Dit (halvkedelige!) blogindlæg får læserne til at tænke:

  • Her får jeg svar på mit spørgsmål.
  • Nå, ser man det …
  • Ja, så ved jeg det …
  • Okay, nu ved jeg alt om det …
  • … så klikker jeg væk.

Kan du se problemet?

Når teksten kun svarer på spørgsmål, forsvinder læseren.

Det duer ikke, for læseren skal være i centrum af en salgstekst.

Den gode salgstekst får læseren til at tænke sådan:

Overskrift:
Det er lige den hjælp, jeg har brug for.

Tekst:
Det lyder som en person, der kan hjælpe mig.

Call to action:
Jeg har lyst til at tage kontakt nu.

Skal du så opgive SEO?

Nej, så sandelig ikke.

Du skal selvfølgelig:

  • lave en søgeordsanalyse og vælge de rigtige søgeord. De rigtige søgeord har høj volumen, men ikke urealistisk høj konkurrence.
  • skrive en god tekst og bruge søgeordene i teksten
  • og så kan du skrive en FAQ nederst. Her kan du for alvor boltre dig i spørgsmål og svar om emnet.

Husk bare: SEO er ikke nok.

SEO kan få folk til at klikke ind på din side.

Men salgsteksten skal faktisk give dem en grund til at købe af dig.

Hvad skal der til, hvis din salgstekst ikke sælger?

Det er let at tro, at der bare skal være mere information i teksten.

Men din salgstekst mangler måske faktisk: 

  • forståelse for læserens situation
  • større evne til at overbevise læseren om, at du kan hjælpe
  • bedre calls to action
  • flere og mere overbevisende kundecases.

Værd at vide

Hvad er AEO?
Billige SEO-tekster? Det kan også blive for billigt
Nej, du skal ikke droppe SEO efter AI
Hvad er et crawlbudget?

Få kurset Skriv godt med AI